Fleksibel løsning for jer!
Online parterapi
I et online parterapiforløb hos mig arbejder vi med at give jeres relation de bedste betingelser også når terapien foregår digitalt. Det vigtigste i parterapi er ikke rummet, men det følelsesmæssige arbejde, vi laver sammen. Når følelserne mellem jer får plads, og I begynder at forstå hinandens behov og reaktioner, kan der igen opstå mere tryghed og kontakt i jeres forhold.
Jeg arbejder med EFT parterapi (Emotionally Focused Therapy), som er en veldokumenteret metode inden for parterapi. I EFT arbejder vi med de mønstre, der opstår mellem jer, og med de følelser, der ligger bag jeres konflikter. Ofte er det ikke selve uenigheden, der skaber afstand, men den måde I reagerer på hinanden, når noget bliver svært. I terapien hjælper jeg jer med at få øje på disse mønstre og skabe nye måder at være i kontakt med hinanden på.
Online parterapi foregår via en sikker og krypteret platform. I booker blot en tid, og jeg sender jer et link. Mange oplever, at det er både enkelt og trygt. Samtidig gør onlineformatet det lettere at prioritere terapien i en travl hverdag.
Fordele ved online parterapi
For nogle par kan online parterapi være en mere fleksibel løsning end fysisk fremmøde. I sparer transporttid, og det kan være lettere at finde tider, der passer ind i hverdagen.
Nogle oplever også, at det føles trygt at sidde i egne omgivelser, når der skal tales om svære emner. Det kan gøre det lettere at være åben og ærlig i samtalerne.
Online parterapi kan også være en god løsning for par, der bor i forskellige byer eller lande. I kan deltage fra hver jeres computer og stadig arbejde med jeres relation på samme måde, som hvis I sad i samme rum. For par i langdistanceforhold kan terapien være et sted, hvor I får mulighed for at tale om de udfordringer, der kan opstå, når hverdagen leves hver for sig. Det kan for eksempel være savn, misforståelser eller forskellige behov for kontakt.
Online parterapi forløb
Jeg anbefaler ofte et terapiforløb frem for enkeltstående sessioner. Et forløb skaber et bedre flow i processen og giver jer mulighed for at arbejde mere kontinuerligt med de mønstre, der påvirker jeres relation. Når vi mødes flere gange over en periode, får I også bedre mulighed for at arbejde med de redskaber, I får med fra terapien.
Et godt sted at starte kan være et samlet forløb bestående af 1 parsession, 2 individuelle interviews og 2 opfølgende parsessioner.
Forløbet har en samlet varighed på 6 timer og 15 minutter, og mange par oplever, at det giver en god start og et trygt flow i processen.
Ofte stillede sprøgsmål om online parterapi
Hvordan foregår online parterapi?
Samtalen foregår via det sikre, brugervenlige Whereby-link, du får tilsendt ved booking.
Det er nemt, 100% sikkert og fortroligt.
Kan vi deltage fra to forskellige steder?
Ja. Hvis I befinder jer forskellige steder, kan I deltage fra hver jeres computer.
Er online parterapi lige så effektivt som fysisk terapi?
For mange par fungerer online terapi rigtig godt. Det vigtigste er det arbejde, I laver sammen i samtalerne.
Hvad koster online parterapi?
I kan se mine priser og læse mere om de forskellige forløb herinde.
Hvor mange sessioner har man typisk brug for?
Det varierer fra par til par. Jeg anbefaler ofte et forløb, fordi det giver en bedre proces og mulighed for at arbejde mere i dybden med jeres relation.
Anbefalinger
Det siger mine klienter